Modehuset Chanel har aldrig sendt en parfume med navnet No. 4 i handelen.
No. 5 kom formentlig til verden, da designeren Coco Chanel bad den russiskfødte parfumør Ernest Beaux om at skabe en prøveserie på ti forskellige dufte.
Coco Chanel havde mødt Beaux gennem den russiske storhertug Dmitrij Pavlovitj, som hun på det tidspunkt havde en affære med. Efter Beaux afleverede sin prøveserie, udpegede Coco Chanel flaske nummer fem som sin favorit. Tallet var oven i købet hendes lykketal.
Den 5. maj 1921 forærede Chanel parfumen til sine nærmeste venner, og den faldt tilsyneladende i god jord. Derefter blev den udelukkende brugt som gratis gave til de bedste kunder i hendes tøjbutik i Paris, ligesom prøverummene blev parfumeret med den nye duft – hvilket de den dag i dag stadig bliver i Chanel-butikker verden over.
Coco Chanel indgik i 1924 partnerskab med den franske forretningsmand Pierre Wertheimer, som købte 70 procent af Chanels parfumeeventyr, mens hendes ven Théophile Bader erhvervede 20 procent. Hun beholdt selv de sidste 10 procent. Efter krigen blev hun snydt og fik mod aftalen kun udbetalt to procent af profitten. Det lykkedes hende ikke at genvinde kontrollen med sin signaturduft. I dag bliver den stadig ejet af Wertheimer-familien.
Parfumen fik senere legendestatus, efter at Marilyn Monroe i et interview i 1954 kækt afslørede, at hun om natten kun var iklædt et par dråber Chanel No. 5.
Også andre Chanel-parfumer har numre, blandt andet No. 19, der blev lanceret for at mindes Coco Chanels fødselsdag – den 19. august – samt No. 22 fra 1922.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar