Chanel, eller mere formelt Huset Chanel er et parisisk modehus i Frankrig grundlagt af Coco Chanel (f. 1883 - d. 1971). Med specialer i luksuriøse ting (Haute couture, håndtasker, parfumer og andet kosmetisk m.m.) er Chanel blevet et af de mest genkendte mærker i luksus og haute couture-mode. Ifølge magasinet Forbes, er det privatejede House of Chanel ejet i fællesskab er Alain Wertheimer og Gerard Wertheimer, som er børnebørn af den tidlige (1924) Chanelpartner Pierre Wertheimer.
Hovedkonkurrenterne til la Maison de Chanel inkluderer Christian Dior og LVMH (Moët Hennessy/Louis Vuitton). Firmaet har mange højtbetalende berømtheder som talspersoner, inklusiv Catherine Deneuve (talsperson for Chanel No. 5 i 1970'erne), Nicole Kidman (tidlige 2000'erne Chanel No. 5 talsperson), Audrey Tautou (i øjeblikket talsperson for Chanel No. 5) og den mest berømte; Marilyn Monroe(talsperson for 1950'ernes Chanel No. 5), som fik taget billeder, hvor hun drypper Chanel No. 5 over sig selv. Dette billede er i sandhed det mest kendte af al Chanels reklamering, og er fortsat et af de mest populære reklamefotoer i hele marketingets historie.
Gabrielle «Coco» Bonheur Chanel (19. august 1883 - 10. januar 1971) var en fransk modeskaber og grundlagde modehuset Chanel. Hun er specielt kendt for parfumen Chanel No 5- og den kjole, alle kvinder i dag har i garderoben: den lille sorte. I dag er Chanel et internationalt modehus der er anerkendt over hele verden. Blandt Chanels mest populære produkter findes Chanel taskerne, skoene, kjolerne, jakkesættene, parfumerne og makeuppen.
Dette er historien om en lille pige, der bliver sendt på børnehjem i Paris sammen med sin søster, og hver søndag forgæves må vente på, at faderen skal komme og hente dem igen...
Historien om en cabaretsangerinde, uden større sangtalent, der hver aften optræder for fulde soldater, der hellere vil se hendes ben end høre hende synge... Det er historien om en ydmyg syerske, der sidder i et baglokale og lapper tøj for en skrædder i provinsen... og historien om en ung, tynd kurtisane, der kommer under protektor Etienne Balsans vinger og får et indblik i Frankrigs dekadente overklasse...
Det er historien om en forelsket kvinde, der må sande, at hun aldrig bliver nogens hustru... og historien om en oprører, der ikke finder sig i tidens kvindeundertrykkende konventioner og derfor klæder sig i sine elskeres tøj...
”Coco før Chanel” er historien om Gabrielle ”Coco” Chanel, der begynder livet på samfundets bund, men ender som den legendariske couturier, der blev symbolet på den moderne kvinde, der ved egen hjælp og vilje kan opnå succes, frihed og upåklagelig stil.
Bag om filmen
Instruktør Anne Fontaine har længe været fascineret af ikonet Coco Chanel. ”Det var ikke så meget tøjet og de smukke designs i sig selv, det var mere selve karakteristikken af denne exceptionelle kvinde, som interesserede mig,” siger Fontaine. ”Jeg blev bevæget af historien om, hvordan Coco kunne klare sig selv og fandt sin egen vej gennem livet. Denne pige fra landet, i hjertet af Frankrig, fattig, uskolet, men begavet med en forrygende personlighed. Hun var som skabt til at blive noget særligt, og Chanel var ikke mindst langt forud for sin tid.”
Tanken om Cocos liv fortalt på film spirede i mange år hos Anne Fontaine, inden hun endelig kunne gøre alvor af det. ”Jeg vekslede mellem, hvorvidt det var muligt kun at fokusere på de tidlige år, hvor den unge Gabrielle opdagede sit talent og samfundet omkring sig,” fortæller Anne Fontaine. ”Jeg koncentrerede historien omkring hændelserne beskrevet i biografien af Edmonde Charles-Roux, Chanel and Her World: Friends, Fashion, and Fame. Det næste altafgørende skridt var at finde en skuespillerinde, som kunne bære denne exceptionelle karakter, og det måtte ikke blot være en efterligning, hvor en skuespillerinde giver en bleg parodi på Chanel.”
Fontaine fandt Chanel personificeret i Audrey Tautou. ”Ved mit første møde med Audrey blev jeg overvældet af hendes vilje, gå-på-mod og dybdeborende blik, som, man føler, ser lige igennem en,” genkalder Fontaine. ”Chanel observerede. Viden og teknik lå ikke i hendes kultur. Hun så på ting og videreudviklede dem på kreative og nyskabende måder. Jeg havde ikke skrevet så meget som en linje af dialogen, da jeg første gang mødtes med Audrey, men jeg vidste, at hvis jeg kunne få hende til at stole på mig, og hvis produktionsselskabet bag mig accepterede, at historien skulle omhandle Chanels unge år og ikke fokusere på de mere farverige kendis-år, så ville jeg være i stand til at skabe noget ganske særligt.
Tautou var ligeledes fascineret af Chanel, og karakteren havde i mange år tidligere svævet i hendes bevidsthed, men det var først, da hun endelig læste manuskriptet og blev indfanget af historien, at rollen blev konkret, og Fontaines vision om Chanels fortælling stod klart. ”Jeg blev fascineret af Chanels modernitet, det friske pust hun var for samfundet og især for kvinder,” siger Tautou, ”og da jeg så fik talt med Anne Fontaine om hendes måde at fortælle historien på, gik jeg straks med på projektet.”
”Anne tillod mig at fortolke Chanel frit,” fortæller Audrey Tautou. ”Jeg udviklede rollen og gjorde Coco sårbar og sød, men samtidig kommanderende og stolt. Det har måske også haft betydning, at der sidder en kvinde i instruktørstolen i forhold til forståelsen af, hvor svært det var at være ”det svage køn” på Chanels tid. Anne Fontaine fortæller det med intelligens, finesse og med øjne for Chanels verdensomspændende indflydelse.”
læs mere på Musikhuset Århus. dk
Modehuset Chanel har aldrig sendt en parfume med navnet No. 4 i handelen.
No. 5 kom formentlig til verden, da designeren Coco Chanel bad den russiskfødte parfumør Ernest Beaux om at skabe en prøveserie på ti forskellige dufte.
Coco Chanel havde mødt Beaux gennem den russiske storhertug Dmitrij Pavlovitj, som hun på det tidspunkt havde en affære med. Efter Beaux afleverede sin prøveserie, udpegede Coco Chanel flaske nummer fem som sin favorit. Tallet var oven i købet hendes lykketal.
Den 5. maj 1921 forærede Chanel parfumen til sine nærmeste venner, og den faldt tilsyneladende i god jord. Derefter blev den udelukkende brugt som gratis gave til de bedste kunder i hendes tøjbutik i Paris, ligesom prøverummene blev parfumeret med den nye duft – hvilket de den dag i dag stadig bliver i Chanel-butikker verden over.
Coco Chanel indgik i 1924 partnerskab med den franske forretningsmand Pierre Wertheimer, som købte 70 procent af Chanels parfumeeventyr, mens hendes ven Théophile Bader erhvervede 20 procent. Hun beholdt selv de sidste 10 procent. Efter krigen blev hun snydt og fik mod aftalen kun udbetalt to procent af profitten. Det lykkedes hende ikke at genvinde kontrollen med sin signaturduft. I dag bliver den stadig ejet af Wertheimer-familien.
Parfumen fik senere legendestatus, efter at Marilyn Monroe i et interview i 1954 kækt afslørede, at hun om natten kun var iklædt et par dråber Chanel No. 5.
Også andre Chanel-parfumer har numre, blandt andet No. 19, der blev lanceret for at mindes Coco Chanels fødselsdag – den 19. august – samt No. 22 fra 1922.
